Om os

Ungdomskriminalitetsnævnet er et uafhængigt nævn, som medvirker til at forebygge ungdomskriminalitet ved at fastlægge målrettede, individuelle forebyggende indsatser for kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år. Indsatserne bliver fastlagt og gennemført ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet eller den unge. Det sker i dialog med både barnet eller den unge og familien.

Nævnet sættes løbende i alle politikredse i hele landet. Nævnet består – når det træder sammen – af en dommer, som leder mødet, et kommunalt ansat medlem og et nævnsmedlem, som er ansat i politiet. Nævnet har på den baggrund både generel juridisk ekspertise og indsigt i sager om social støtte til børn og unge samt politifaglig viden om kriminalitetsforebyggelse.

Nævnets sekretariat, der berammer sager, forbereder nævnsmøder og generelt understøtter nævnets arbejde, er forankret under Rigspolitiet, men virker uafhængigt af politiets øvrige arbejde.

Du kan her læse mere om nævnets organisering og sagsbehandling.

Nævnets kompetence og opgave

Det er Ungdomskriminalitetsnævnets opgave at træffe afgørelse i sager, hvor børn og unge i alderen 10 til 17 år, der har lovligt ophold i Danmark, er mistænkt eller dømt for kriminalitet.

Nævnet fastsætter sociale foranstaltninger, der bedst muligt kan få barnet eller den unge ud af en kriminel løbebane.

Sager om personfarlig kriminalitet bliver henvist til behandling ved nævnet, hvis forholdet har udløst eller kunne udløse en fængselsstraf. Hvis et barn eller en ung er mistænkt for anden alvorlig kriminalitet, bliver sagen henvist til nævnet, hvis forholdet har udløst eller kunne udløse en fængselsstraf, og barnet eller den unge samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå kriminalitet igen.

Nævnsmedlemmer

Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer er dommere, ansatte i politiet med indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde og kommunalt ansatte med indsigt i sager om social støtte til børn og unge. Medlemmerne er udpeget efter indstilling fra Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet og Kommunernes Landsforening.

Nævnsmedlemmerne er uafhængige. Medlemmerne skal alene bedømme sagerne ud fra deres egen faglige vurdering og på baggrund af sagens faktiske omstændigheder og det relevante retsgrundlag.

Nævnets formand og næstformænd er dommere. Der deltager tre nævnsmedlemmer i behandling af én sag. En dommer, en ansat i kommunen og en ansat i politiet. Nogle afgørelser kan formand eller næstformændene dog træffe alene. Nævnets formand eller en af næstformændene leder nævnsmøderne.

Børnesagkyndig bistand

I sager om børn og unge i alderen 10- 14 år skal nævnet have bistand fra en børnesagkyndig.

Nævnet skal også have bistand af en børnesagkyndig i sager om 15-17-årige, når der skal træffes afgørelse af meget indgribende karakter. Det kan f.eks. være ved indstilling om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og anbringelse på sikrede institutioner.

Den børnesagkyndige, der er psykolog, skal sikre en yderligere social faglig indsigt i forhold til børn og unge og skal på den baggrund rådgive nævnet, når det træffer afgørelse.

Nævnsmøde

Ungdomskriminalitetsnævnet sættes i den politikreds, hvor barnet eller den unges opholdskommune er beliggende. Mødet afholdes i mødelokaler ved domstolene.

På nævnsmødet deltager – udover nævnsmedlemmerne – en række andre personer. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal være til stede. Derudover deltager den kommune, der er kommet med indstilling til afgørelse, ungekriminalforsorgen samt eventuelle bisiddere, partsrepræsentanter og ressourcepersoner.

Nævnsmødet ledes af formanden/næstformanden, som sikrer sig, at de nødvendige mødedeltagere er til stede. Udover at sikre sig mødedeltagernes identitet, gør formanden/næstformanden også parterne opmærksom på deres rettigheder og sikrer sig, at de er iagttaget.

Det er kommunens repræsentant, der forelægger sagen for nævnet og redegør for kommunens indstilling til sagens afgørelse.

Når kommunen har redegjort for sagen, drøfter nævnet sagen med de tilstedeværende. Drøftelserne tager udgangspunkt i en dialog om barnets eller den unges situation og de fremadrettede muligheder. Barnet eller den unge har som led i dialogen mulighed for at fortælle om deres opfattelse af situationen. Dialogen har til formål – så vidt det er muligt – at nå til enighed om den fremadrettede indsats.

Når der er opnået enighed – eller nævnet vurderer, at det ikke er muligt – trækker nævnet sig tilbage for at træffe afgørelse i sagen. Voteringen er ikke offentlig.

Nævnet træffer afgørelse i umiddelbar forlængelse af mødet, og meddeler afgørelsen til parterne. Formanden/næstformanden redegør mundtligt for afgørelsens hovedtræk, og om nævnet har været enige om afgørelsen.

Parterne bliver oplyst om klageadgang og domstolsprøvelse.

En skriftlig afgørelse vil som udgangspunkt blive udleveret til parterne på nævnsmødet. Hvis det ikke er muligt, sender sekretariatet afgørelsen hurtigt muligt efter mødet.

Nævnets afgørelse

Det er nævnets opgave at fastsætte sociale foranstaltninger, der bedst muligt kan få barnet eller den unge ud af en kriminel løbebane.

Behandlingen i nævnet er ikke en strafferetlig proces. Nævnet kan ikke idømme barnet eller den unge en sanktion, og nævnet skal ikke tage stilling til, om barnet eller den unge har begået en kriminel handling.

Barnets eller den unges opholdskommune kommer med en indstilling til nævnet om, hvilken reaktion, der vurderes bedst egnet til at støtte barnets eller den unges udvikling.

Når nævnet skal afgøre sagen, foretager nævnet en konkret, individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet eller den unge – og indsatsen bliver fastlagt efter dialog med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne.

Det er barnets eller den unges opholdskommune, der iværksætter og gennemfører de indsatser, som nævnet træffer afgørelse om. I samarbejde med kommunen fører ungekriminalforsorgen tilsyn med, at barnet eller den unge efterlever afgørelsen.

Afgørelsen kan indeholde to elementer: En straksreaktion og/eller et forbedringsforløb.

Hvis en afgørelse ikke efterleves, eller barnets eller den unges forhold ændrer sig, kan sagen blive behandlet i nævnet igen.

Koordinationsudvalget

Koordinationsudvalget drøfter spørgsmål om almindelige retningslinjer for nævnets arbejde mv.

Koordinationsudvalget kan også drøfte mulige kriterier og faktiske forhold, der kan indgå i nævnets afgørelser, betydningen af nye domme eller regulering på området. Koordinationsudvalget har ikke beføjelse til at gribe ind i det enkelte nævns afgørelser, ligesom nævnet ikke kan udsætte en sag på drøftelser i koordinationsudvalget.

Nævnets medlemmer bliver gjort bekendt med koordinationsudvalgets beslutninger ved at få tilsendt referat fra udvalgets møder.

Sekretariatet

Det er sekretariatets hovedopgave at yde en kvalificeret juridisk og praktisk servicering af nævnets formandskab, koordinationsudvalget og nævnets øvrige medlemmer. Det skal ske i form af hurtig og korrekt sagsbehandling, hurtig og sikker ekspedition af sagerne samt en hensigtsmæssig og effektiv tilrettelæggelse af nævnsmøderne.

Sekretariatet bistår med at forberede og oplyse sagen, undersøge juridiske problemstillinger, besvare folketingsspørgsmål og henvendelser fra andre myndigheder eller institutioner.

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat er organisatorisk forankret under Rigspolitiet, men virker uafhængigt af politiets øvrige arbejde.

Sekretariatet har kontor i København, Næstved, Fredericia og Aarhus.